Er du ramt af hjertesorg? Det kan føles helt forfærdeligt, og livet kan virke både meningsløst og uoverskueligt. Den gode nyhed er dog, at det går over igen. Her er vores fire bedste tips til at komme over ulykkelig kærlighed.
1. Accepter, at du er ked af det. Det er vigtigt at give sig selv plads til at være ked af det. Der vil være en periode, hvor man bare er ked af det, og det er der faktisk ikke særlig meget at gøre ved. Accepter, at det er en del af at komme videre, og at det er okay.
2. Søg råd hos andre. De fleste har faktisk prøvet at stå lige der, hvor du står nu, også selvom det måske føles som om, at ingen nogensinde har prøvet at være så ked af det. Spørg andre til råds om, hvad de gjorde for at komme godt videre hurtigst muligt.
3. Få tankerne et andet sted hen. Selvom det er okay at være ked af det, så nytter det ikke noget at dvæle ved den person, du savner. Derfor er det en god ide at komme ud og lave noget, der får dine tanker væk fra vedkommende og det faktum, at du er ked af det.
4. Drop personens sociale medier. Det værste du kan gøre ved dig selv er at tjekke deres sociale medier hele tiden, hvor det sikkert ser ud som om, at din store kærlighed er hurtigt videre og lever livet. Sådan forholder det sig sikkert ikke alligevel, og det bedste du kan gøre er at unfollow et stykke tid, så du ikke skal forholde dig til det.